søndag den 23. marts 2014

Nailed it!

Jeg elsker 'Nailed it! billeder'. Altså billeder hvor folk har forsøgt at efterligne noget, de har set på nettet men bare overhovedet ikke har haft succes med det. Det går typisk ud over mad, især bagværk, og gør-det-selv-projekter.

Her er et par episke eksempler på kager, man nok bare skulle have kigget på og ikke forsøgt at lave.

Men men... Man skal jo også selv bidrage til festen, så her er en mægtig fin kage, jeg bagte sammen med Elliot i weekenden. Her kunne man jo vælge at skyde skylden på den 2-årige hjælper, men helt ærlig, er hans andel af katastrofen minimal.


Ok - måske var planen ikke, at den skulle ligne kagen på det sidste billede, men jeg har da aldrig bagt så grim og rå en giftkage før. Ikke siden jeg var 15 og først puttede æggene i til sidst (kan ikke anbefales, fyi). Så jeg nøjes med at dele billeder og beholder opskriften for mig selv. Det er vist til alles bedste ;-)

Håber, I har haft en dejlig weekend!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar