mandag den 16. september 2013

Forsinket tillykke til... Mig selv vel?

Bloggen har rundet sit første år - ganske vist for en uge siden, en mindre detalje - og jeg tænker derfor, at lidt filosoferen er på sin plads. Det hænger på en måde uløseligt sammen med fødselsdage - i hvert fald når man har rundet de 18.

Det har været meget blandet med mængden af indlæg hver måned. Det skyldes primært, at der bare er flere kreative projekter omkring højtiderne, men selvfølgelig også mit overskud der kommer og går. At miste sin mor, når man selv næsten lige er blevet mor og er midt i at leve livet, det er sgu svært. På en måde lægger sorgen en dæmper på drivkraften - også selvom jeg har det godt det meste af tiden.

Nå, men hvad er jeg så kommet frem til, i al min folosoferen?

Jeg kunne godt tænke mig en blog der
- er mere aktivitet på
- er mere personlig
- er mere struktureret

Og hvilken løsning er jeg så kommet frem til? Jeg har behov for en MacBook Air! Fik jeg fortalt, at jeg hører til den slags mennesker, der tror, at orden indfinder sig af sig selv, hvis bare jeg har en Dymo? Tror, jeg vil starte med at skrive en liste...

Til at begynde med, har jeg lavet layoutet lidt om. Jeg blev træt af den lyserøde, så nu prøver vi det her for en tid.

I skal selvfølgelig ikke snydes for et billede af noget kreativt, nemlig et miniature fuglebad til vores altan.


Ha' en dejlig uge <3

3 kommentarer:

  1. Altså, hvor overfladisk det end lyder, så hjælper den Macbook Air. Den er FANTASSSSTISK! Og jeg kan godt lide det nye layout ;)

    SvarSlet
  2. Jamen jeg tror nemlig også at den er svaret på alle mine bønner. Kan være jeg skal komme forbi og gramse lidt på din en aften?

    SvarSlet
  3. Enig! MacBook Air er løsningen på næsten alt. Min er også tilgængelig for grams hvis det skulle være :-)

    SvarSlet