søndag den 22. december 2013

Et julebord

Ja, jeg kom jo så lige i tanke om, at jeg har den her blog (om end, blggen og jeg lidt er ude i en 1 års krise - den tager vi efter nytår) så nu kommer der lige lidt billeder. Først af borddækningen fra sidste jul.


Bordkortene er almindelig peberkagedej, hvorpå jeg har stemplet gæsternes navne. Lige nu kan man få sådan en stempelfidus i Søstrene Grene.

Roserne i dekorationen er lavet af de meget tynde og smidige rødkålsblade. Jeg fik først idéen til dekorationen alt for sent, og kunne selvfølgelig ikke skaffe hvide roser juleaftens dag.

Buerne er lavet af elefanttråd med blød ene bundet omkring og så er den sat fast i dekorationen med en større mængde klammer, også lavet af elefanttråd.

Det vigtigste, når man laver dekorationer, er, at man dropper alle tanker om, at alt pynten skal fordeles jævnt. Resultatet bliver mere prof. hvis man pynter i grupper, så man f.eks. sætter tre kogler sammen i stedet for at fordele dem. Det samme princip gælder faktisk også for juletræet, men vi gør det kun sparsomt, f.eks. hvis to elge skal hænge og "snakke sammen".



Er I ved at være klar til tirsdag? Jeg er ikke - jeg mangler stadig et par gaver og et juletræ og en generel forbedring af hyttens tilstand.

Slutteligt et billede af en af mine glaskupler. Grenen er en gammel, tør porse fra Skagen og bunden er dækket af sukker.


Glædelig 4. søndag i advent :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar